JAGT PÅ HELIKOPTER TAGET UD. Jeg planter bare at en efterladt helikopter står forladt ved siden af Meriam Melchiors elevator og kørestol. Dette kapitel brugte jeg meget tid på. Jeg var på besøg på Rigshospitalets AKC og blev venligt modtaget. Læger og sygeplejersker var meget imødekommende og fortalte mig alt hvad jeg skulle bruge om akuthelikopteres ankomst og modtagelse. Jeg researchede hvilke helikoptere vi har i Danmark, hvor mange hestekræfter de har og hvad de kan løfte. Desværre trak Lillelund i flere kapitler fokus fra den egentlige historie. Så det måtte på kirkegården!

NB: Det sædvanlige: der er ikke læst korrektur og prosaen er ikke endeligt redigeret. 

Copyright 2019 Johan Ottosen.

shutterstock_1653776

Position: 00º00’00” N 00º00’00”

Danmark. Rigshospitalet, Akut Koordinations Centeret. Lørdag d. 15. december kl. 19:05.

Lillelund hører trappedøren til Rigshospitaletes kælder smække bag sig og skridter over mod Akut Koordinations Centeret som modtager alle Rigets traumepatienter, også dem der flyves ind med helikopter.

En sygeplejerske åbner dørene med sit adgangskort og går ind. Han går ind efter hende, inden dørerne lukker sig igen.

AKC ligger roligt hen. Der er ikke en patient at se nogen steder. Lillelund går hen ad gangen og skanner hurtigt skiltene over dørene indtil han kommer til klikchefens kontor. Han banker på karmen i den åbne dør. En læge arbejder ved sin computer. Han vender rundt på stolen med et spørgende blik.

“Jeg søger information om en helikopter der landede her i nat,” siger Lillelund og viser sit politiskilt.

Klinikchefen rejser sig og kaster et blik på skiltet. 

“Det kan sekretærerne sikkert hjælpe dig med,” siger klinikchefen og viser vej hen ad gangen og hen til et et kontor hvor to sekretærer taler i telefon. En af dem lægger røret og taster noget på computeren.

“Har du mulighed for at svare på nogle spørgsmål fra Politiet?” spørger klinikchefen sekretæren.

Hun skubber stolen tilbage. “Hvad drejer det sig om?”

Lillelund viser sit politiskilt og stikker det i lommen igen.

“Modtog I en traumepatient med helikopter i nat?”

“Nu skal jeg se,” siger hun og rækker over efter et ringbind. Hun bladrer nogle sedler frem og så lidt tilbage igen. “Det eneste jeg kan se er et enkelt traumekald med mistanke om brud på columna. Et trafikuheld på Falster … “

“Columna?”

“Rygsøjlen.” Hun peger på en kolonne i ringbindet udfyldt i hånden. “De ringede ind klokken 03:14.”

Lillelund kan tydeligt se MH-101 skrevet med blå filtpen.

“Hvornår ankom den så her?”

“Klokken 03:22. Ti minutter efter var de fløjet igen,” siger hun og sætter sig ved en stor skærm og taster.

“Kan jeres ure være gået forkert?”

“Lad os se computeren.” Sekretæren går hen til bordet og skubber til musen. Et gråt skærmbillede dukker op på skærmen. “Heliportørerne blev adviseret klokken 03:15 kan jeg se. Det er automatisk registreret.”

“Har der været en helikopter før?”

“Attentatet og udgangsforbudet her i hovedstaden lagde en naturlig dæmper på julefrokosterne … ” Hun trækker på skulderne. “Det var vores eneste patient fra midnat til klokken lidt over seks i morges. 

”Så helikopteren var her kun i 10 minutter?”

“De plejer ikke at være her længere. Lægen følger patienten ned og tager afsted igen umiddelbart efter.“ Hun åbner et andet skærmbillede og klikker et par gange.

“Hvor er patienten nu?”

“Jeg kan se at patienten er blevet udskrevet her til morgen. Hans rygsøjle viste sig heldigvis at være intakt. “

“Du har været til stor hjælp, tak.” Lillelund bakker ud af det lille lokale imens han taster på mobilen.

“Johnna? Mandskabet foretog traumekaldet via mobiltelefon. Har du mulighed for at spore opkaldet?,” han trækker i snoren så dørene åbner sig. “I følge AKC ringede de ind klokken 03:14 … “

Lad mig lige se … ” siger hun i den anden ende. Han kan høre hende taste. “En mobil, der tilhører Luftambulance A/S, foretog ganske rigtigt et opkald klokken 03:14 … opkaldet kom fra Fælledparken. Helikopteren afhentede en patient på Falster, en time og atten minutter før.

“Det tager maksimalt 20 minutter at flyve fra Falster og hertil…”

Så har de haft omkring en time …

“Til at kidnappe Melchior, fire hende ned i Fælledparken uden at lande, ringe til AKC og afslutte turen.”

“De fløj tilbage til lufthavnen i Ringsted. Teamet tog hjem klokken 06.00.”

En irriterende lyd indikerer at et andet opkald banker på. “Send det til terror-gruppen, jeg informerer Petersen.”

Det gør jeg … iøvrigt … retsmedicinsk ringede. Lena Hassel fik dit nummer.

“Det er nok hende der ringer nu. Tag hjem og slap af, så ses vi i morgen.” 

Den er modtaget.

Han trykker et par gange på tasterne.

Mobiltelefonen ringer. Lena Hassel fra retsmedicinsk viser sig på skærmen.

“Lena, dejligt at høre fra jer …  Hvad kan du ikke få til at passe?” Han sukker og ser på uret. “Jeg kan være der om 10 minutter.”