Hvordan reagerer en karakter i din fortælling og hvad er et passende følelsesmæssigt udbrud?
Method Acting er en metode skuespillere, som eksempelvis Robert De Nero, Al Pacino og Jack Nicolson anvender. Den gå i korte træk ud på at genskabe karakterens følelser i sig selv og spille ud fra den.
Brug Method Acting til dine karakterer på følgende måde:
- Spil din karakter højt hjemme i stuen.
- Overdriv så meget du kan.
- Skriv ti (ja, det er rigtigt: 10) mulige reaktioner ned.
- Spil dem igen. Overreagér, denne gang.
- Vælg tre af de mest markante.
- Skriv den bedste ind.
- Skaler den 15 – 20% ned (eller til det er passende) når du redigerer romanen igen.
Her er hvad Kurt Østergård gennemgår i Stenens tid da han modtager en besked fra en gammel ven:
Han kan ikke få luft. Følelsen kommer snigende. Den følelse, han desperat har forsøgt at give slip på. Som om en mørk rift i hans inderste kerne har åbnet sig, og en tyk sirup af mørk død vælder frem.
Det brænder i halsen. Mellemgulvet kramper. Der er ikke tid til nå ud på badeværelset.
Han kaster sig i sidste sekund over til vasken, og alt hvad han har indtaget i de sidste par timer ryger op. Maveindholdet bølger frem og tilbage i vasken og danner røde og gule mønstre. Han hoster, spytter det sidste ud og rejser sig op.
Mellemgulvet kramper igen.
Han knækker sig i vasken og mærker en svien i næsen, fra bræk der har forvildet sig den forkerte vej.
“Fuck,” råber han, så det dirrer i hele lejligheden og runger et øjeblik ude fra flisebadeværelset.
Han harker, suger brækket ud af næsen og spytter det ud.
Han skyller efter med vand, griber køkkenrullen, tørrer sig om munden og pudser små stykker af middagsmaden ud af næsen.
Fuck, hvor gør det ondt.
Han stikker hånden ned og skraber de største klumper op af afløbet så brækket kan løbe ud.
Rødvin! Her hjælper kun rødvin. Han må prøve, om han kan holde noget nede. Han skyller munden og drikker et par slurke. Det brænder hele vejen ned.
Han knuger knoerne hvide på kanten af køkkenbordet.
Et par slurke til. Det bliver dernede.