Jeg har været selvstændig i mange år. Da jeg startede mine første firmaer, fik jeg støtte og opmuntring fra alle jeg mødte; Jeg gjorde noget godt for samfundet og skabte arbejdspladser.
I dag kappes politikerne om at fremme iværksætteri: det er det samfundet skal leve af i fremtiden. Der er mange støttekroner at hente – selv FØR man går igang, så man undgår de værste faldgruber.
De kreavtive fag henter meget indtjening til landet. Det er en stor del af vores eksport. Bøger tegner sig for en stor andel.
Så må man da tro at samfundet ser positivt på selvudgivne forfattere?
Tag ikke fejl. Iværksætteri er hårdt arbejde, kræver en speciel mentalitet og er ikke for alle.
Med e-bøger og print on demand er det blevet lettere at være selvudgiver. Men selvudgivere skal – foruden at skrive værket, investere i udgivelsen og markedsføre det – også takle unødvendige fordomme og modstand i samfundet, så som:
- Det er ren forfængelighed at udgive selv.
- Man er ikke RIGTIG forfatter, for kun de store forlag kan garantere kvaliteten.
- Hvis det er en god bog, har et stort forlag nok sikret sig rettighederne.
- Man gør det bare for at blive kendt.
- Anmelderstanden vil ikke røre en selvudgivet bog
Yderligere kan man kun få hjælp hvis man HAR udgivet. Det vil sige at debutanter ikke får hjælp før de debuterer.
Den slags fordomme mødte jeg ikke da jeg havde forretning. Folk var glade for at høre om nye produkter der kunne give nye oplevelser i hjemmet.
For det er jo den det handler om. Oplevelsen. Læseoplevelsen.