Hvordan låner jeg e-bøger på biblioteket?

Praktisk guide til lån af e-bøger på bibliotekets eReolen.dk

Siden november 2011 har vi kunne låne e-bøger på biblioteket. Det giver dig som bruger flere fordele:

  • Udlånet er gratis.
  • Du kan bo hvor som helst i Kongeriget Danmark og have adgang til samtlige titler og downloade dem uden ventetid.
  • Ingen kø til populære titler. Bøgerne ligger tilgængeligt i uendeligt antal, fordi de bliver sendt som digital kopi, direkte til brugeren.
  • De er til udlån samme dag de udgives.
  • Du kan låne op til 5 bøger på samme tid. (afhængigt af hvilket bibliotek du tilhører).
  • Du får ikke bøder: Bøgerne kan lånes i 30 dage, hvorefter de ikke virker mere.
  • Du kan låne den samme bog igen.

Husk at forfatteren får et vederlag hver gang du låner en e-bog.

Sådan gør du:

  1. Opret konto på Adobe Digital Editions. E-bøger, du låner på biblioteket, er kopibeskyttede. Kopibeskyttelsen er styret af softwaregiganten Adobe. Det kræver derfor, at du opretter dig et Adobe id. Hertil skal du bruge navn, email adresse og et selvvalgt password. Du modtager bekræftelse på mail. Du kan klikke her, for at oprette dig: Opret Adobe id.
  2. Download læsersoftware til det apparat du vil læse på. (Se følgende afsnit).
  3. Gå til www.ereolen.dk, log på med din cpr/lånekortnummer plus din pinkode og vælg i menuen, det bibliotek du er tilknyttet. Vælg e-bog og download den til din læsersoftware.

Hvordan læser jeg e-bogen?

På Mac eller Windows:

  1. Download Adobes gratis læser her: til Windows til Mac
  2. Tast dit Adobe id ind i læseren, første gang du bruger den.

På iphone, iPad, etc:

  1. Download en af de gratis readere fra Appstore: Bluefire eller Stanza. Prøv dem alle og find den der passer dig bedst.
  2. Tast dit Adobe id ind i readeren, første gang du bruger den.

På Android devices:

  1. Download en af de gratis readere fra Android Market, eksempelvis Aldiko. Prøv dem alle og find den der passer dig bedst.
  2. Tast dit Adobe id ind i readeren, første gang du bruger den.

Kindle/Amazon:

Ikke supporteret

Dedikerede e-læsere:

Der er mange. Her finder du Adobes egen liste med understøttede læsere.

Advertisements